Hvis du har din egen lille urtehave eller mange potteplanter, så ved du, at det kan være svært at holde dem i live. Selv hvis de overlever får du sjældent meget ud af dem, hvis du ikke passer lige så godt på dem som de professionelle gør. Det er altså hårdt arbejde, men hvis du rent faktisk sætter dig ind i, hvordan det kan gøres så effektivt som muligt med det formål at blive selvforsynende eller tjene penge på det, så kan det pludselig blive nemt ? i hvert fald hvis man ser på mængden af arbejde, du smider i det. For at vise hvor nemt det kan blive ser vi her på fem fordele ved at flytte landbruget indendørs.

Den første fordel er, at du ikke er afhængig af solen for at få sol. Du bruger i stedet lamper, hvilket vil sige at du kan styre endnu en variabel i planternes vækst, som får dem til at gro hurtigere og bedre. For at bruge mindre strøm kan man vælge nogle enkelte farver lys, da det er alt, hvad planterne har brug for.

En anden fordel er at du nu kan gro planter, der ellers normalt er umulige at gro i Danmark. Du kan altså selv producere de dejlige sorte Zinfandel druer, der skal bruges i produktionen af de bedste rødvine ? og så kan du selv lave rødvinen bagefter. Der findes ikke mange danske vine, og da slet ikke med de bedste druer, så det ville være et yderst unikt produkt på det danske såvel som internationale marked.

Du bruger desuden mindre vand, da vandet ikke spredes, men derimod kontrolleres nøje, hvis man sætter systemet rigtigt op. Vi snakker op til 99% mindre vand i de systemer, der bruges i de helt store kommercielle projekter, men man kan snildt spare i hvert fald 90% med et simpelt hjemmelavet system.

Den fjerde fordel vi vil nævne er, at du med de rigtige sensorer kan spotte, når tomaterne smager bedst eller kaffen er allermest bitter. Den teknologi er allerede i brug andre steder, men der er ikke mange, der bruger dem i mere generelle sammenhænge, så hvis du har tænkt at starte på det her i stor stil, så vil du være en af de første til at sætte alle de rigtige teknologier sammen til at producere ikke bare hurtigt og store mængder per hektar, men også nogle af de bedste afgrøder, der konsistent smager godt.

I forlængelse af dét har vi, at man med det rigtige udstyr og software kan fuldautomatisere hele processen, samtidig med at man samler data, der kan bruges som en del af processen til automatisk at optimere så afgrøderne vokser hurtigere, bliver større, smager bedre og hvad man nu ellers måtte have lyst til at ændre på.